Tilmeld link Om Forbrugerportalen Reklameinformation | ||||
Forbrugerportalen i fusionForbrugerportalen har opkøbt en af landets ældste søgemaskiner, 123portal.dk, og kommer dermed et skridt nærmere til målet om at blive en af landets 5 mest benyttede portaler. [31.12.2005] Forbrugerportalen er en af landets flittigt benyttede søgemaskiner med over 50.000 besøgende hver måned. Portalen søger primært i websider, der gratis stiller nyttige informationer til rådighed for danske forbrugere. Det betyder at e-handelsbutikker og lignende websider ikke har mulighed for at blive optaget på Forbrugerportalen, med mindre de køber et sponsorat. For at brede sit fokus ud har Forbrugerportalen nu opkøbt en anden dansk søgemaskine, 123portal.dk. Morten Nilsson, direktør for Forbrugerportalen, har store forventninger til købet - 123portal.dk er en veldrevet portal med et godt navn og et mere generelt sigte end Forbrugerportalen - 123portal optager i princippet alle danske hjemmesider, der har en tilstrækkeligt høj kvalitet. Vi får nu mulighed for at linke til hele det danske internet fra 123portal.dk-domænet, mens Forbrugerportalen fortsat vil fokusere på ikke-kommercielle informations-hjemmesider, siger Morten Nilsson. 123Portal´s tidligere indehaver og direktør Thomas Ejsing har valgt at søge nye udfordringer i en større international virksomhed. Han udtaler: - Det har hele tiden været 123portals strategi at ”bringe Købere og Leverandører sammen”. Dette har vi haft formået, samtidig med at portalen løbende er blevet udviklet så den har været på forkant med tidens krav. Jeg glæder mig meget over at Forbrugerportalen vil drive 123portal videre i den samme ånd som hidtil, samtidig med at den vil blive videreudviklet til glæde for brugere og annoncører. Med opkøbet af 123portal.dk styrker Forbrugerportalen sin position på det danske søgemaskinemarked. Målet er at blive blandt de 5 mest benyttede danske søgemaskiner inden udgangen af 2006. Portalen vil blive drevet videre under det samme navn, men indholdsmæssigt vil der komme nogle ændringer: - Vi vil sætte den generelle pris for optagelse på 123portal.dk op fra 995 kr. til 1195 kr. årligt i begyndelsen af det nye år. Samtidig vil kravene til optagelse blive strammet for at forbedre oplevelsen for brugerne. Endelig har vi indgået en aftale med Google om annoncering, som vil resultere i mere relevante annoncer, siger Morten Nilsson. |
|